Målrettet læsning - få styr på rapporterne

Nogle bøger skal smages
andre skal sluges
- og nogle få skal tygges og fordøjes
Francis Bacon, engelsk filosof og statsmand,
1561-1626

Hvorfor deltage?
Dette kursus handler om, hvordan du hurtigt og effektivt bearbejder en større tekstmængde. Det kan være en rapport eller faglitteratur i øvrigt. Mange læser faglitteratur, som de læser skønlitteratur, dvs. læses bogen fra ende til anden – og det er ikke særligt effektivt. Målrettet læsning handler om at vide, hvad man går efter og via Mind Map teknik skabe sig et visuelt overblik over stoffet.
Mind Map teknikken går ud på at udarbejde et mønster af notater fremfor at notere lineært. Styrken i teknikken er, at du har alle notaterne på et ark og derved får overblik over såvel de store linier som detaljerne – og ofte opdager nye sammenhænge i stoffet.
Forestil dig følgende situation. Du skal til møde og forventes at have sat dig ind i tre rapporter forinden. Kunne du tænke dig hurtigt og effektivt at kunne koge disse
tre rapporter ned til tre Mind Maps? Du kan lære teknikken på dette kursus, hvor vi kombinerer de bedste værktøjer inden for hukommelsesteknik, Mind Map notatteknik, hurtiglæsning og målrettet læsning.

Formål og mål
At deltagerne får en række værktøjer, der sætter dem i stand til at bearbejde større tekstmængder hurtigt og effektivt.

At deltagerne bliver i stand til:

  • at tage effektive notater, herunder at kunne udarbejde avancerede Mind Maps.
  • at øge læsehastigheden minimum 30 %
  • at fastlægge et mål for læsningen
  • at kunne variere læsehastigheden efter målet
  • at gennemgå en rapport eller andet fagstof og ved samtidig at udarbejde en Mind Map få styr på såvel de store linjer som detaljerne.

Sådan er kurset
Kurset er en vekslen mellem individuelle øvelser, gruppe- diskussioner og indlæg fra underviseren.

Kursets indhold
Din hukommelse er bedre end du tror!
Oplev hvordan du i princippet kan huske alt – navne, talkombinationer og vigtige oplysninger fra foredrag og tekster.
Avanceret Mind Map teknik
”Det såkaldte geni er blot den der ser mønsteret i detaljernes forvirring lidt før gennemsnittet”.Mind Map giver et fantastisk overblik, hvad enten du sidder og planlægger en opgave, deltager i et møde eller arbejder med faglitteratur.
Hurtiglæsning
Læser du langsomt, keder hjernen sig, og det er vanskeligt at koncentrere sig. Ofte er det et kompleks af flere årsager der griber ind i hinanden f.eks. i form af mange tilbagehop i teksten og indre højtlæsning.
Målrettet læsning
Du lærer at gennemlæse rapporter og anden faglitteratur målrettet og udarbejde en Mind Map – der giver overblik og ofte afslører nye sammenhænge i stoffet.

Varighed
To dage, f.eks. begge dage fra 9.00-16.30

Underviser
Konsulent Kirsten Andersen, Mnemosyne Kurser

 
  

Internt kursus

Dette kursus har Mnemosyne Kurser i en lang årrække gennemført for FTF. 

Kontakt

Mnemosyne 
Kurser & forlag
Kirsten Andersen
Høsterkøbvej 51
2970 Hørsholm

Telefon: 45 82 80 31
e-mail: ka@mnemosyne.dk