|
Mind Map er et visuelt notatmønster, der på et ark giver dig et fuldstændigt overblik over din opgave, dit projekt, dine notater eller f.eks. alle ugens opgaver. Sidder du med et større eller mindre projekt, kan du sætte dine tanker ned på en Mind Map og blive ved med at tilføje nye tanker og idéer. Det gælder både det store arbejdsmæssige projekt og den private fest.
Hvad kan Mind Map bruges til?

Mind Map er oplagt at bruge, når du skal:
- have overblik over et opgave eller et projekt
- have overblik over ugens opgaver
- have idéer til en artikel eller et foredrag
- forberede sig til et møde
- tage notater på mødet.
Formål
Formålet med kurset er, at du lærer, hvordan Mind Map teknikken kan forbedre og forny løsningen af dine daglige planlægningsopgaver.
Kursets indhold
- Din hukommelse er bedre end du tror
- Grundregler - papir, struktur, skrift, farver, symboler m.v.
- Styr på projekterne. Oplev, hvordan Mind Map teknikken giver overblik, når du planlægger - også når opgaven er kompleks.
- Vekseltænkning - Mind Map til idegenerering. Det er umuligt at være kreativ og logisk samtidig. Ved at benytte vekseltænkning får du flere ideer frem og derved et større materiale at arbejde med, når du skal få ideer til en tale, en artikel, eller...
- Mind Map manuskriptet -Bevar overblikket over talen eller foredraget eller et længerevarende kursusforløb ved hjælp af et Mind Map manuskript.
- Mind Map til møder. Mød op med en Mind Map med dine egne input til mødet – og tilføj på mødet notater på den samme Mind Map. Du vil opleve, at du får overskud til både at lytte, notere og deltage aktivt på mødet.
Undervisningsform
Ved hjælp af øvelser og oplæg fra underviseren lærer du blandt andet det skift mellem kreativ og logisk tænkning, som er en del af Mind Map teknikken. Derfor er kurset en vekslen mellem individuelle øvelser, gruppediskussioner og miniindlæg af underviseren.
Underviser
Konsulent og forfatter Kirsten Andersen, Mnemosyne Kurser.
|